Referencer
Helle Pedersen, Koordinator
Jeg havde store forventninger, da jeg skulle starte mit coachingforløb hos Susan Skjelmose, og de er alle sammen blevet indfriet. Jeg stod ved en skillevej i mit liv og vidste ikke hvilken vej jeg skulle gå, men i løbet af mit forløb hos Susan, er det blevet mere klart for mig. Det har været meget givende, at snakke med en uvildig person om en masse ting, som præger ens hverdag. Jeg har allerede efter kun 1 mdr. udlevet nogle af de ønsker og drømme, som jeg har gået med de sidste par år.Susan har også været en god sparring på mange områder, og hun har også været den der har givet mig de nødvendige ”spark bagi”. Det har fået mig til at tænke dybere over tingene og ikke bare være tilfreds med ”sådan er det bare..”Mine omgivelser har bemærket, at jeg er blevet meget mere glad og er positiv indstillet overfor fremtiden. Jeg er fyldt med selvtillid og har mod på fremtiden efter mit forløb hos Susan og jeg kan stærkt anbefale andre at gennemgå et coachingforløb hos Susan Skjelmose.
Signe Andersen, Art Director
Susan kom ind i mit liv på et rigtig passende tidspunkt. Det var tid til at vælge uddannelsesretning efter 13 trygge års skolegang. Jeg havde holdt mit ene ”lovlige” sabbatår, og følte derfor at jeg måtte skynde mig i gang med noget seriøst med fremtidsmuligheder. Jeg vidste egentlig ikke rigtig hvad jeg ville, så jeg tog en forhastet beslutning og valgte desværre forkert. Jeg blev mere og mere frustreret og trist mens jeg gik på den krævende videregående uddannelse, fordi jeg var splittet mellem presset om en god uddannelse og det sikre valg vs. mit hjerte der ville noget helt andet. Mit livs hidtil største krise, og det var heldigvis her Susan kom ind i billedet. Hun gav mig modet til at sige fra og fik mig endda på rette kurs igen ved hjælp af en lærerig rejse hvor jeg også har fået en masse andet med i bagagen til senere hen. Hun har en god evne til at få mig til at tænke anderledes og sætte tingene i et større perspektiv, således at jeg har et bedre grundlag for at træffe de rigtige beslutninger.Jeg ser frem til hver eneste gang, selvom det naturligvis godt kan være hårdt. Man bliver tvunget til at erkende sine svagheder, så det gør det muligt at bearbejde dem. Jeg føler mig meget tryg hos Susan og det er nødvendigt, da det er en meget svær proces at åbne helt op og snakke direkte fra hjertet. Man kan i hvert fald være sikker på at man altid har noget at tænke over efter hvert besøg. Susan gør det muligt at man får arbejdet med sig selv, så man kan udvikles mod det bedre, hvis man altså selv er åben for det.
Hun er dygtig, lyttende og brænder for sit fag. Hun har tydeligvis et ønske om at hjælpe, og den hjælp er værd at tage imod!